Javel gad jeg sadle Hesten
og sprænge afsted til en stormende Dyst,
lade mig drive af Blæsten
til Holmgang paa Fjendernes Kyst.
— Men intet er tungt som at længes.
Javel gad jeg bryde min Lanse
med Livet og Verden i Ledingsfærd,
vinde mig Palmer og Kranse
i en Kamp, som Sejren var værd.
— Men intet er tungt som at længes.
Saa, faar da Døren at stænges
for alle Lysternes mylrende Hær;
min Rustning paa Væggen skal hænges
og ruste i Skeden mit Sværd;
— for intet er tungt som at længes.