Jeg drømte en Nat om dit Silkehaar,
din hede Hals og dit hvide Bryst:
Igennem min Søvn du lysende gaar,
lokkende mig som en Himmerigslyst.
Jeg bygged dig Tempel med Alter og Ild
og Lyset i farvede Ruder brudt.
Du gik derinde saa myg og mild:
Farvel al Verden havde du budt.
En Vestalinde med rene Blik
og tugtig Mund og en Nonnes Lød,
i Kyskheds Lin i mit Tempel du gik
og vogted min Ild og holdt den i Glød.
Jeg søgte dig i mit Templets Fred.
Paa Alterets Trin du for mig stod
præstindekold. — Jeg knælede ned
og kyssed i Andagt din hvide Fod.
Da bøjed du dig i din Kyskheds Lin,
og Armene om min Hals du slog;
med Kys saa søde som Altervin
mit Hoved ind til dit Bryst du drog.
Din Aande var som en Røgelseduft,
dit Blik Mysteriets svimlende Grund:
Jeg fik i Templets hellige Luft.
Indvielsens Kys af din Jomfrumund.
Da gennem Ruderne Dagningen brød,
dens Rosenskær jog Mulmet paa Flugt,
— jeg vaagned i Vestalindens Skød,
men se, paa Altret var Ilden slukt!