Vandliljen i den dybe Sø
af Brudelys omringet
er som en liden Svømmeø
af Rodens Vækst betinget;
i Solen aabner den sin Skaal,
dens Fod i Dybden hæfter,
og ofte i et Favnemaal
den suger Bundens Kræfter;
og som den fører Hjertets Kraft
igennem Stænglens Veje
og skaber af sin Blomstersaft
Kronbladets hvide Leje —
saaledes faar dit Øje Lød
og Talen hvide Vinger
af Kræfter, som fra Sjælen skød,
og som sig udad tvinger.
Dit brune Øjes Lattervink
og Talens gyldne Mylder
er Sjælelivets ydre Blink,
som vi dets Løndom skylder.