En Sommerfugl(Omskrivning af et ældre Digt.)Vogt dig, lille Sommerfugl,lad dig ikke lokke,selv om Solen straaler mildtover Sneens Blokke.Det er endnu koldt i Aar,end kan Sneen falde,Frosten knibe dig itumellem Fingre smalle.Høj er Luften, lys og klar,bag de brune Skræntertitter smaa Violer fremog paa Solen venter.Men paa Marken hviler Sne,Dagen snart er omme,vogt dig, lille Sommerfugl,end kan Kulden komme.Lille, hvide Sommerfugl,tab ej dine Vinger,de kan rives fra din Kropramt af Frostens Finger.De kan flyve fra dig bortsom to Søstre glade,som to Snefnug flyver bortover Markens Flade.