En Sommerfugl
(Omskrivning af et ældre Digt.)
(Omskrivning af et ældre Digt.)
Vogt dig, lille Sommerfugl,
lad dig ikke lokke,
selv om Solen straaler mildt
over Sneens Blokke.
Det er endnu koldt i Aar,
end kan Sneen falde,
Frosten knibe dig itu
mellem Fingre smalle.
Høj er Luften, lys og klar,
bag de brune Skrænter
titter smaa Violer frem
og paa Solen venter.
Men paa Marken hviler Sne,
Dagen snart er omme,
vogt dig, lille Sommerfugl,
end kan Kulden komme.
Lille, hvide Sommerfugl,
tab ej dine Vinger,
de kan rives fra din Krop
ramt af Frostens Finger.
De kan flyve fra dig bort
som to Søstre glade,
som to Snefnug flyver bort
over Markens Flade.