Vogt dig, lille Sommerfugl,
lad dig ikke lokke,
selv om Solen straaler mildt
over Sneens Blokke.
Det er endnu koldt i Aar,
end kan Sneen falde,
Frosten knibe dig itu
mellem Fingre smalle.
Lille, hvide Sommerfugl
tab ej dine Vinger,
de kan rives fra din Krop
ramt af Frostens Finger.
De kan flyve fra dig bort
som to Søstre glade,
som to Snefnug flyver bort
over Markens Flade.