Hver Barnesjæl er en sejlende Drøm,
et Digt om den kommende Vaar,
et Frø, der vugges paa Tidens Strøm
af Bølger, der kommer og gaar.
Det er kun et sejlende Blomsterfrø,
der kan fæste sig hvorsomhelst,
saa lad det ikke paa Stengrund dø,
men spire i Muldjorden frelst.
Og naar det vugges paa Bølgernes Bryst
imellem de hviskende Siv,
saa drag det ind paa den faste Kyst
— hold Vagt over Børnenes Liv!