Til en ung Pige
(Gertrud.)
(Gertrud.)
Hvor sødt og spørgende du Blikket retter
imod din Moder med et Øjekast,
der røber i sin lynildssnare Hast
den Gaade, der i Flugt din Tanke sætter.
Hvad Barnet spørger, Moderen jo gætter,
hun ser, hvad som en Blomst af Dybet brast
og læser i dets Øje klart og fast
de Veer, som dets Sjælevaar forjætter.
Vend til din Moder dig med dine ømme
og sarte Længsler, med dit Hjertesuk,
at hun kan lære dig at se og dømme.
Snart er du voksen — du vil blive smuk
og hvile som en Blomst paa Livets Strømme,
da er det godt, om du forstaar at drømme.