Aage Matthison-Hansen (1864–1938)

Fik du ved Fødselen

Harpen til Gave,

da er du Slægtens

talende Hjerte.

Svært er at granske

Tidernes Morgen,

Dagenes Fødsel,

Menneskers Æt.

Retten og Uretten,

Himmel og Hav,

glidende grænseløst

ud i det fjerne.

Langsomt ebbed Blodet,

da den gamle Høvding

sad i Hallen ætstor

ramt af Ulivssaar!

Endt er nu hans Saga

og hans Dages Tal,

men hans Minde lever

gennem tusind Aar!

Thi hans friske Sange

var som Blæst paa Havet,

løftede som Stormen

Hjertet i vort Bryst!

Og nu blev det stille,

som naar Duggen falder

mildt en Sommeraften

og vi sørger tyst.

Der fløj Duer under Taget,

Sørgetoner fyldte Hallen,

da han kom til Hovedstaden

i Salonvogn »Gare du Nord«.

Tavse blotted vi vort Hoved,

Venner traadte kærligt til,

og de bar ham ud til Folket,

hele Danmark fulgte med.