Til Tungsindet
af
af
N. Lenau.
N. Lenau.
Aldrig fra min Vej du viger
grublende Tungsindighed,
om min Lykkestjerne stiger,
om den synker — du er med!
Fører mig til Klippedale,
hvor kun Ørnen ensomt bor,
hvor til Fossens Tordentale
Graner stridt mod Luften gror.
Mine Døde jeg da mindes,
Taaren voldsomt vælder frem,
og af Sorgens Nat jeg blindes
søger ved din Barm mit Hjem.