Ved den Elskedes Baare
En Ode af
En Ode af
N. Lenau.
N. Lenau.
Bleg og for stedse stum, for stedse! hviler du
Henstrakt, o Elskede, her paa din Ligseng!
Din Ynde lokkede Døden, den kom, den
Holder dig favnet!
Engang i blide Aftenluftningers Svale
Sad vi, hvor Aaløbet risler fortroligt,
Og jeg sagde med bævende Hjerte: „Jeg
Elsker dig evigt!”
Men grublende bøjed du efter Bølgerne,
Efter de flygtige, dybt dit skønne Aasyn,
Som greb dig den hviskende Lyd af dunkle
Fremtidens Stemmer.
Smertelig rørt af din Tavshed, spurgte jeg:
Fatted du Ordet mit Hjerte udtalte?
Og du nikked huldt; skønt det tyktes mig du
Nikked for sagte. —
Brændende Taarer fra Øjnene styrte,
Og de banke dig paa din kolde Tinding,
Ak, fra hvilken flygtede bort den stille
Elskovens Grublen.
Angst min halvkvalte Stemme dig kalder ved
Navn: „Jeg elsker dig evigt!” O, hvor salig
Var jeg, fik jeg som Svar paa min Smerte din
Svageste Nikken!