Jeg véd det vel, at mange ædle Venner
af Digtekunsten fordrer Harmoni,
den klare Fred, der i vort Indre tænder
en Ledestjerne paa vor Vandringssti.
En Digter med et astigmatisk Øje
ej finder denne Fordring paa sin Plads;
thi selv med Briller maa han smukt sig nøje
med ét cylindrisk og et sfærisk Glas.
Naar Enkeltheder intet Hele danne
ej gælder for hans Digt den gængse Norm,
hvis ej harmonisk Straalerne sig blande
er det en medfødt Fejl i Øjets Form.
Derfor er den Slags Digtere ej gale,
kun Øjets Form fraviger det Normale.