Tre Vandringsmænd
efter
efter
Anastasius Grün.
Anastasius Grün.
Tre Ynglinge drog gennem Verden frem,
de holdt det ej ud i det snævre Hjem;
enhver dog bar hos, hvad han havde kær,
det hygged og hæged han Hjærtet nær.
Den Første var Guldsmed og ung af Aar,
han bar en Ring af den Elskedes Haar;
den var spundet med Guld til Minde om Een,
hvis Navn stod ridset i funklende Sten.
Den Anden en udmærket Maler var,
som hos sig et herligt Billede bar,
det gengav hans Piges yndige Form
og tjente som Skjold mod den stærke Storm.
En Digteryngling den Tredje var,
som guldlokket Haar om sit Hoved bar,
Billed og Navn i hans Hjærte laa gemt
og alle dets Strænge til Sange stemt.
Da nu de sejlede over et Hav
faldt Guldsmedens Ring i Bølgernes Grav,
og da de hvilte paa Taarntinden træt,
saa røvede Stormen den Andens Portræt.
Da sørger de Tvende af Hjærtens Grund,
men jublende synger Digterens Mund;
Billed og Navn i hans Hjærte er gemt
og alle dets Strænge til Sange stemt.