Ringen
efter
efter
Anastasius Grün.
Anastasius Grün.
(Grev v. Auersperg.)
(Grev v. Auersperg.)
Paa Bjærgets Skraaning sad jeg,
fjærnt fra min Fædrejord,
dybt under mig laa Bakker,
Dalstrøg og Sædejord!
I stille Drømme drog jeg
af Fingeren min Ring,
som hun, til Pant paa Elskov,
selv satte deromkring.
Jeg holdt den op for Øjet,
som jeg en Kikkert bar,
og kigged gennem Ringen
som i et Øjeglar:
Hej, lystigtgrønne Bjærge
og Vaarsæd gul og stærk
— alt var i saadan Ramme
et herligt Mesterværk!
Her saa man smukke Hytter
paa Bjærgets grønne Hang,
hist Segl og Leer glimted
langs ad den gyldne Vang!
Og længer borte Sletten,
hvor Floden bølged frit,
og fjærnt de lysblaa Bjærges
Forposter af Granit.
Og Byer med blanke Kupler
og Skovens friske Pragt,
Skyer, der mod det Fjærne
drev som med Længselsmagt.
Den hele Jord og Himmel
og Menneskenes Land,
det samled sig bag Rammen
af Ringens gyldne Rand.
O skønne Syn, at skue
fra Elskovs gyldne Strand
den hele Jord og Himmel
og Menneskenes Land.