I.
Se, hvor Naturen sine Farver fletter
med Lys og Skygge mellem Skovens Trær —
saaledes adles ved dit Kunstnerværd
de skønne Digte, som du oversætter.
Dantes og Draytons dejlige Sonetter
om hende med det tavse Helgenskær,
dem læser jeg, naar i de lange Nætter
jeg mindes hende, hvem jeg selv har kær.
Tænksomme Skjald, dybt i dit Væsen blunder
den store Vemod og de dybe Smærter,
der bor i alle verdenskloge Hjærter —
Tag denne Tak for lykkelige Stunder!
ifald jeg kunde, gav jeg større Gave
og bedre Frugter fra min Digterhave,
II.
Hvor ægte kunstnerisk din Digtning glider
— klar som en Bjærgstrøm paa Parnassets Højder!
Jeg læser om og om igen de skønne Sider,
hvor alle Ruslands Nattergale fløjter.