Sylfidelet som Svalens Flugt i Luften er din Gang,
saa ren som Morgenbækkens Klang er rene dine Tanker —
Som Foraarsvindens Hymne gennem Løvet er din Sang:
O, elskede Rachel, for dig mit Hjerte banker!
Saa rød og frisk som vilde Mogenroser er din Kind
dit Haar er blødt og glinsende som Silkespind i Ranker,
saa hellig og saa ædel som Madonna er dit Sind:
O, elskede Rachel, for dig mit Hjerte banker!
Hvert Blik fra dine Øjne er en lys og hellig Ild
som blødt afspejler Tusinde af høje, stærke Tanker;
du tvinger alt det onde fra mit Sind, du gør mig mild:
O, elskede Rachel, for dig mit Hjerte banker!
Kom da Rachel med din lille, rene, marmorhvide Haand,
lad os morgenvandre sammen over Livets stejle Banker,
lad os knytte vore Sjæle sammen i et evigt Baand — — —:
— Nu for ét og samme Maal vort Hjerte banker!
Lad os morgenvandre sammen mod det morgenrøde Land,
hvor der risler gyldne Kilder mellem eviggrønne Ranker.
Lad os synge os til Himlen, til den solblanke Strand,
hvor for ét og samme alle Hjerter banker!