En flammende Himmel, hvor Sol gik ned
Lyngbakkernes Kegler i Vesterled
ser ud, som vulkanske Bjærge, der spyr
tre Stjernegnister mod røde Sky’r.
Og Aaen igennem det brune Land
er glødende Lava og ikke Vand.
Et Kær med slanke Enebærtræer
har Himlen laant et Skarlagenskær.
Men Havet mod Sønder aander et Pust
og dæmper Farverne ned til Rust.
Nu trækker Natten sit dunkle Slør,
saa Himlens Rust i violblaat dør.