Nu skumpler den tunge Fragtvogn
efter det udslidte Spand
bort fra den lysende Købstad
ud i det mørknende Land;
den lirker og knirker og knager
og sender den krydrede Duft
af Klipfisk og Oliekager
ud i den regntunge Luft;
Fragtmanden har knappet sin Kappe
tæt om sin ludende Krop
og smøget den vældige Krave
til højt over Ørene op,
han sidder paa Bukken og ryger
sin Pibe i ensomme Tanker,
mens Vaarvinden blæsende løfter
i Hestenes Haler og Manker.