Langs Hveden og Rugen slynger
sig Hegnet med Hyld og Tjørn,
med bugnende Blomsterklynger
der plukkes af Bondens Børn.
Og Hegnet til Engen rækker;
det duver mod Aaens Spejl,
som Buskene pletvis dækker
med dirrende Skygge-Sejl.
Jeg sidder i Hegnets Skygge
en hvidskyet Sommerdag.
Græsmarken straaler af Hygge
med viftende Blomsterflag.
Jeg lytter til Kornets Susen
og Bladenes Melodi,
til Dønet fra Mølleslusen
og Lyd af Gulspurv og Bi.
Og alle Sommerens Stemmer,
det er som sang de i Kor;
det synger i alle Gemmer
af Markens livsfriske Flor.
Det straaler for mine Tanker:
det er dit Solskins-Blik!
Du er den Glæde, jeg sanker
af Somrens Duft og Musik.
Naar atter jeg Kornet mejer,
du følger mig Skridt for Skridt
og binder op, som du plejer.
Og naar vi begge har slidt,
til Solen i Vest maa rødme,
saa gaar vi hjem til vort Hus.
Vi nyder da Hvilens Sødme
til Maaneskinsnattens Sus.