Verden er som et Orkester,
hvis Røst har en vældig Klang.
Men Danmark er som en Moders
nynnende Vuggesang.
Det var i en Sommeraften,
en Skumringstime i Høst,
at Danmarks skønneste Toner
rørte sig i mit Bryst.
Og det, der bevæged mit Hjerte,
var Markens uskyldige Neg,
der slumrede sammen som Søstre,
mens Høstmaanen langsomt steg.
Jeg følte Trang til at græde
og tage hvert Neg i Favn:
Det var, som de lønligt i Drømme
hviskede Danmarks Navn.