Luften skælvede af Lys
over det levende Korn.
En Sti løb igennem Kornet —
en Sølvsti —
som traadt af rappe Barnefødder.
Jeg stod ganske stille paa Stien —
i Erindringens Sølvdis
angst for at røre mig.
Jeg blev næsten ét med Luften
og det lysende Korn.