Duggen perlede i Græsset,
hvor jeg badede mine nøgne Fødder,
og vilde Margueriter hang sorgløse i Engen —
hvide og gule —
Dagligbrød bredte sig i Kløveren,
og Stedmoderen smilede i Marken,
med sine blaa Øjne.
Jeg plukkede dem alle —
og fortrød det.
Jeg stjal dem fra Natten;
jeg rev dem brutalt fra hinanden,
de søde Elskende —
begærligt, som Mennesket.
Jeg kyssede dem alle,
og bar dem hjem,
trykket til Brystet.
Jeg satte dem i det kølige Brøndvand.
Dér stod de og duftede forlegne.