Ingen kommer i den lyse Nat.
Ingen træder tyst paa Havegangen.
Ja, selv Nattergalen tier Sangen.
Ingen kommer i den lyse Nat.
Blomsten bøjer sig i Støvet blot.
Ak, hvem har forvoldt din kyske Smerte?
Sorgen lever i mit unge Hjerte.
Blomsten bøjer sig i Støvet blot.
Duggen har forraadt den lyse Nat.
Maanen skinner mildt mod Nattens Taare.
Ak, hver Time vil mit Hjerte saare.
Duggen har forraadt den lyse Nat.
Jeg har ventet i den lyse Nat.
Jeg har set mig blind mod Nattens Maane.
Jeg har set den blide Morgen blaane.
Jeg har ventet i den lyse Nat.
Selv en Sorgens Nat kan svinde bort.
Selv en Evighed kan sagte rinde.
Selv et Liv kan blive til et Minde.
Selv en Sorgens Nat kan svinde bort.