Det lider mod Aften — saa stille det bliver.
Nu synker til Hvile min daadløse Iver.
Hver flakkende Tanke, hver hjælpeløs Søgen
faar Ro i min Sjæl, der var fredløs og nøgen.
Ja, søger til Hvile I rastløse Dage,
som vildsomme Fugle, der kommer tilbage.
Og glem hvad der skete, og glem eders Minder
men hjælp mig at leve, naar Lyset forsvinder!