Da Solen drog til Vestens fjerne Riger,
blev Horisontens vide Rand som glødet,
Da sank i Flammer Dagens røde Kriger,
og Straalerne fortoned’ sig i Ødet.
Da steg en Trolddom frem af skjulte Zoner,
forvandled’ Himlen til en Rosenhave.
Et Væld i alle Lysets Farvetoner
skød eventyrligt op af gyldne Grave.