Maanen straaler i Nat,
Fuldmaanen,
i al sin overjordiske, fantastiske Skønhed.
Og det undrende Kvæg,
som hviler paa Marken,
har de fromme Øjne vidaabne af Ydmyghed.
Men Mennesket,
den opretgaaende Skabning,
lægger Nakken tilbage,
og lukker Øjnene i Hovmod.