Hun havde en Nakke,
saa stolt og ren,
et Baand og et Ravhjerte,
haardt, som en Sten.
Nakken han kyssed’,
og Baandet han brød.
Men Hjertet — det tabte
han i hendes Skød.
— — —
Og hver Gang, hun favner
ham, stolt og ren,
han synes, han elsker
et Hjerte af Sten.