Jeg sværger til den kunstige Rose.
Den kunstige Rose skal ikke dø.
Jeg skal ikke se den vansmægte og visne.
Den kunstige Rose volder ingen Smerte.
Rødmende staar den i al sin falske Skønhed
og udstraaler ingen Duft,
som kan vække afmægtig Attraa
og evig, utilfredsstillet Længsel,
som sin ægte, levende Søster,
den røde, urolige Rose,
der raaber til mig derude fra Haven:
at jeg skal komme ud,
og dykke min Sjæl i et Hav af Taarer!