Skjøn og herlig er vor Jord,
naar vi Pligten hy’de;
milde Glæder os omsnoer
og et Eden trylle.
O, naar Fred i Sjælen boer,
saarer ingen Pile;
Roser dufte, Ranken groer
og Kjærminder smile!
Salig er vor Stræbens Løn,
vore Sysler søde;
hver en Morgen straaler skjøn,
skjøn hver Aftenrøde
Aftenstjernen tindrer lys,
Druens Perler gløde;
under Sang og Spøg og Kys
Dagens Værk vi møde.
Brødre! i vort muntre Lag
lad en Pagt os binde;
aldrig nogen Glædesdag
den af Hu os svinde:
Hver som smiler her tilfreds
aldrig Dyden svige;
langt fra vores Vennekreds
Lastens Trælle vige!
Broder række Broder Haand,
sværge Pligt at hylde,
stræbe kjæk med mandig Aand
Løftet at opfylde.
Livets Maal er skjult, men vist;
vi det Alle finder:
Held Enhver, som engang hist
Seirens Palme vinder!
A. P. Liunge.