Gennem Landevejens hvide Støv
har vi vandret Dagen lys og lang.
Suset i det grønne Pileløv
vælded over os med Duft og Sang.
Og din Kind var hed af Solens Glød
og din Fod bar Landevejens Støv.
Tavs du suged Duft og Sang, der gød
sig fra Pilekroners tætte Løv.
Ingen Hvileplads for os er nær;
for sin Landevej er ingen fri!
Men fra disse kære kendte Træer
strømmer evig Duft og Melodi . . . .