Der er en Krusning langt borte
over den blanke Sø.
Nu tystner det i Skove,
jeg hører Dagen dø.
Sælsomme Dufte stige
fra Løg og Skumringsgræs.
Jeg ved en Blomst, der dufter
bag Skov og Sø og Næs.
En Blomst, der bøjer sin Krone
ud mod det midnatsgraa.
Stilheden suger sig mod mig:
jeg skal den aldrig naa!