Nu trives Træet, nu lyser Løvet,
nu knoppes Grenenes unge Skud,
nu vover Spiren sig frem af Støvet,
og Blomsten springer mod Solen ud.
Vaar herude, og Vaar herinde
i vort Bryst vi med Glæde finde.
En Vinter græd over Muld bedrøvet,
Foraar er Markernes unge Gud.
Nu risler Bækken igen i Dalen,
thi Frosten hæmmer ej mer dens Fart.
I Kredse flyver omkring mig Svalen,
og Solen lyser i Luften klart.
Vaar herude, og Vaar herinde
i vort Bryst vi med Glæde finde.
Nu sejrer Lykken, nu synger Kvalen,
frem mylrer Planter af hver en Art.
Hvor herligt hele Naturen jubler,
det bli’r igen, som det var engang.
De spæde Lam over Stene snubler,
og Lærken synger sin lyse Sang:
„Vaar herude, og Vaar herinde
i vort Bryst vi med Glæde finde.”
Op du, som sidder i Krog og grubler,
føl alle Skabningers Frilufts-Trang.