Der er salige Straaler i himmelsk Dans.
Vi har deres Spejling i Sjælens Glans.
De danser og ler gennem Dagen lang
til lyse Orkestre af Lærkesang.
Ja Solen deroppe
har Døtre forfløjne,
med lysende Øjne
paa Taa de hoppe
langs Skyernes Rygge og Bølgers Toppe.
Og det kribler igennem den mørke Jord,
saa Grøfterne grønnes og alting gror,
saa gule Blomster ved Sø og Strøm
mod Himlen stirrer i Solskinsdrøm;
de Kronerne løfter
mod Luftens Riger,
hvor Solens Piger
Forelskelser drøfter,
naar dovne de ligger i Skyens Kløfter.
Nu er Døgnene skabte til Tidsfordriv,
til et sødt berusende Løvsprings-Liv,
til et Løb efter Lykken i blind Tagfat
i den lange Dag og den lyse Nat.
Gaar Dagen i Dvale
er Nætterne blide,
og over os vide
mod Bakker og Dale
staar Dørene aabne til Himlens Sale.
Under Toner vaagner hvert Morgengry,
af Farver lyser hver Morgensky.
Og Aftenen daler i Purpurkjol,
en sommerlig Gave fra Dagens Sol.
Saa kommer Gudfader,
paa Vinden han tysser,
paa Kinden han kysser
de smaa Heliader,
før Lygterne tændes paa Himlens Gader.