Klare og svale
Vandløb siver gennem saftmæt Græs
mig i Møde fra aabne Dale.
Bellis og Anemoner og mange Slags Blomster staar
i Udspringets svulmende Gaade.
Vaar os gives
af Solens og Luftens og Muldens
treenige Naade.
Svaje bladbristende Grene
efter Solbanens Bue sig bøje,
slyngende Ranker og myge skælvende Stængeltraade
blindt og famlende rundt efter rigest
Lysning klatre og krybe.
Lovet være Livet i det høje
og i det dybe!
Lykken høj og fager, klædt i Lyset,
over mit Hjerte danser,
solvarme Sange
avles af Vaar og Sanser.
Flygtigt som den langs Markerne vuggende
gennemsigtige Em
vælder et gennemlytteligt Drømmenynn
af mit inderste Væsen frem.
Derunder suser sløret Mulighedernes myldrende Ranker,
livstørstige Evner, ubefrugtede end, og gryende Tanker.
Og bundne ligger i Sjælens allernederste allermørkeste Muld
de livsforgiftende Fortids-Spøgelser gustenthvide,
der danser Djævlereel ved Sjælens Midnatstide.
Pupper bliver til Sommerfugle,
der flagrer for at flagre,
ligeglade hvor de kommer hen
over de duftende Agre.
Flagrende Tanker, Syner og Sange avler mit Sind
i lige Maade
som Jorden avler Urter og alskens Liv
ved Elementernes Naade.
"Vaar" er mig det særeste stærkeste rigeste Trolddomsord,
Vaar er mig ny Himmel og ny Jord,
Genfødelsens og Fornyelsens Bad for mit Hjerte tillige.
Vaar! Dit