Nu kommer Maanen.
Fuldmaanens Ro over Aftenens Riger
hviler og smiler fra Himlenes Blaanen.
smiler og stiger.
Oppe er Guden for Søvn og for Senge,
Guden, der dugger os Aftenens Enge;
ikke en Sky gennem Stilheden sejler.
stille er Jorden,
medens i Fjorden
Maanen sig spejler.
Mild som en Musas
Ansigt den signer de sovende Strømme,
ejer dog Trolddom, som saa vi Medusas
Hoved i Drømme.
Stilheden ejer Bevægelsens Vælde,
Aftenen stivner af Afgrund og Ælde,
hviler og smiler i lykkelig Daanen,
Vidderne tier,
Vindene bier.
Nu kommer Maanen.