L. Mylius Eriksen
Ved Afsløringen af hans Statue i Ringkøbing 15. Oktober 1916.
Ved Afsløringen af hans Statue i Ringkøbing 15. Oktober 1916.
Ild fra dit Øje, Ordet fra din Tunge
i tændte saa tit i dine Dages unge,
var som en Stjerne i en Morgenrøde
over en Grøde.
Grønnende Evne, mødt af Gryets Kulde,
bød du velkommen, straks den brød af Mulde,
meldte, at Sol, som endnu sov bag Diget,
raaded i Riget.
Vi skulde arve alle Nattens Slægter,
Hanerne galed mod den aarle Vægter,
lige saa vist maa alt af Østen komme,
som alt er omme.
Syngende higed vidt dit Væsens Hede —
Somrenes Sommer, Solen aldrig nede
Eventyrland, hvor Dag og Kulde raader!
Evige Gaader!
Undret du vilde i Ord og Toner male,
Gulvet var Is i Solens egne Sale,
ej fik du nok af Undrets Kilde drukket,
før der blev slukket.
Hvor er vel Takken ringe imod Daaden,
selv om den ligner Smilet gennem Graaden.
Her vil vi se dig, som du gik iblandt os,
vakte og vandt os.
Slægter skal se dig, medens Tiden ruller,
Solen skal evigt skinne dig paa Skulder,
Regnen skal rinde nedad dine Sider
evige Tider.