Du fulgte mig tro gennem trange Aar,
fik graanet Haar;
vor Ungdoms Længsler, vor Ungdoms Krav,
hvor blev de af?
Og Vaaren om sig med Roser strør,
og Roser dør,
dog staar der af døde Roser Duft
i Mindets Luft.
Den Fugl, der synger i Foraarsgry,
gaar højt i Sky.
Men Solen maa dele sin Himmelfryd
mellem Nord og Syd.
Og stirrer vi træt fra en vissen Strand
mod Ægyptens Land —
saa lad os se i vor Ungdoms Navn
mod Drømmens Havn.
Thi Drømmen er Virkelighedens Sjæl
og Guddomsskær,
og Smudset paa Virkelighedens Hæl
det smuldrer der.