Hur æ Maarer endda er skjønn om æ Sommer,
naar æ Soel kommer
aa gir Kulør
te Mark aa Moold aa Bakker aa Daahl!
Æ Kukmand maa kukk, aa æ Kok maa gaahl —
di ka mærk’, te Worherr er i godt Humør.
Æ Daagg ligger blank øwwer Engg aa Awwer
aa all’ Guds Gawwer.
Vipper aa Stjælk
rækker sæ høtter aa høtter op,
som om di trow, te æ Kjahr aa æ Top
sku aller faa Plads under Buunmands Bjælk!
A ska altid tidle op for aa taahl
te Piger aa Kaahl
aa sætt dem i Værk.
Æ Kaahl di gaaver aa puster aa rækker sæ,
saa hver en Seen’ i djer Fjæs fortrækker sæ —
æ Piger skulter djer Maww me’ djer Særk.
A gaar somtid udd i æ Kjørres aa stalker,
destaand di malker,
aa praater en Graan
me’ æ Piger — saa gaar djer Arbejd saa rask,
for kommer di tidle op aa er dwask’,
ka di ’jar sidd aa soww me’ æ Patt i æ Haand.
Saa gaar a laangs me’ Diger aa Groov
aa seer te’ de’, der er minn tehoov:
Æ Stro er laangg,
æ Vipper er taangg,
æ Fowwl di sjønger, som om di holdt a’ mæ,
men Kjahr dem stæler di Fannen ta mæ.