Der staaer et Slot ved Havets Bred paa Kysten af Achaia,
højt i det Slot en Jomfru boer, et Gudebarn, Aglaia,
i hendes Hænder klinger Guld med Klang af Bjergets Bække,
hver Gulddukat forstaaer hun snildt paa Sølversnor at trække.
Hun trækker Guld paa Sølversnor, tolv Snore trak hun fulde,
ned paa sin Barm af Bølgeskum sex Guldbaand lod hun rulle,
sex andre Guldbaand fletter hun i sine Lokker sorte,
saa staaer hun frem og seer mod Øst, mod Solopgangens Porte:
Kom, Sol, og vov en Væddekamp, din Magt med min at maale,
straal med dit store Øjes Ild, mit Øjes Ild skal straale
Dit Øje tørrer Græsset hen og Markens Urter vilde,
mit Øje gjør hvert Hjerte til en blomsterkrandset Kilde.
Nygræsk Folkevise.