O, dybe Øjne, Øjne brune
med uforklarlig Giands deri,
med Vredeslyn, med Glimt af Lune,
men Dæmring mest af Fantasi.
Ak, Øjne, stundom barnefromme
og hvasse snart som slebet Staal,
for jordisk Elskov næsten tomme
med Himlens Drømmesyn til Maal.
Jeg elsker Jer, endskjøndt jeg viger
for mig jert Lys blev ikke tændt,
men ofte til mig selv jeg siger:
Gid jeg Jer aldrig havde kjendtl
Elisabeth Varshjenèvsky.