Øs, Du Regn, øs ned, Du Regn,
saa Væg og Rude klinger,
over Pyt og Grøft og Hegn
i raske Hop jeg springer.
Mig har højt paa Loftet oppe
Moder lukket inde;
ud af Gluggen tør jeg hoppe
for min Ven at finde.
Øs, Du Regn, øs hurtigt ned,
at Sol og Lys kan spille;
fra min Skat og Kjærlighed
kan ingen Magt mig skille.
Nu holdt Regnen op at falde,
nu skal Solen skinne;
Ven, Du bedste Ven af alle,
kys nu din Veninde!
Lillerussisk.