Se, hvor Rækken af skumrende Popler
imod Solfaldets rødgule Rand
staaer vendt om i et Spejl og fordobler
sig i Zobflodens blikstille Vand.
Af forvirrede Spejlsyner fangen
seer jeg dobbelt, saa næppe jeg veed,
hvad i Verden er Retten og Vrangen,
hvad i Verden er op eller ned.
Der gaaer Sagn, at et Spejl lod sig danne
af en Kilde med levende Vand.
Hvo, der spejler sig tavs i dens Vande,
faaer paa Livet og Døden Forstand.