Drag mig op, om Du kan, tag mit Liv, om Du vil;
Du er Ild, og din Ild drog i Mørke mig til;
jeg har krøbet omkring paa den slimede Bund
ensom, blaafrossen bleg og med sammenbidt Mund.
Se den Maanestump dér, som staaer op! O, hvor lyst,
o, hvor rødt og hvor hedt, skjøndt saa sent! Tag mig, kryst,
kram og tryk mig ihjel med dit Kys, knug mig haardt,
og klem Hjertet itu, før Du kaster mig bort!