Du rummer Alt, der er mig dyrebart!
De mange Vennehjerter, jeg har vundet
Kun for at skilles fra dem altfor snart,
Har i din rige Barm igjen jeg fundet!
Dér throner enevældig Kjærlighed!
Saa skal de fromme Taarer ikke rinde;
Thi misted jeg, hvad elskeligst jeg véd,
I Dig, forvist, jeg skal det atter finde!
I Dig staaer alt, jeg elsked, op igjen!
En selsom Grav, en Kongesal for Livet!
Smykt med Trophæer fra hver savnet Ven,
Der har til Dig, hvad helst jeg gjensaa, givet!
Blandt mange Venner var mit Hjerte delt:
Du er dem alle — tag mit Hjerte helt!
Efter Shakespeare.