Nu har jeg ledt om hende allevegne,
Ret som en Kronhjort leder om sin Hind;
Jeg gik tilbage til min Længsels Egne,
Hvor først hun har sig præget i mit Sind.
Jeg saa den Jord, hvortil hun har mig bundet,
Jeg saa det Træ, hun har sit eget kaldt;
Men intetsteds har hende selv jeg fundet,
Skjøndt hendes Aand mig mødte overalt.
Mit Syn greb til for hendes Aand at tage,
Jeg troede, saadan skulde jeg den naa,
Men Synet vendte til mig selv tilbage,
Kun i min Sjæl jeg hendes Billed saa.
Nu, mine Øjne, bliv kun stille hjemme,
Og lad min Sjæl det klare Billed gjemme.
Efter Edmond Spenser. † 1599.