Vig er end ellers Kvinde for Mand — i det, som er højest,
Viger den mandigste Mand strax, naar en Kvinde staaer frem.
Hvad er da højest af Alt? En rolig Sejerens Klarhed,
Den, der en Glorie lig svæver om Issen paa Dig.
Kommer en Taage Dig nær, faaer den Glands af den glimrende Skive,
Herlig da staa dine Træk frem paa den matgyldne Grund!
Manden kan tro, han er fri — Du er det, thi aldrig forandret
Kjender Du ikke til Valg, ikke forandres Du vil.
Hvor Du end er, er stedse Du helt og stedse den samme;
Selv i Dit Aandedræts Klang toner Din Sjæls Harmoni.
Her er den evige Vaar i rig, uvisnelig Ungdom,
Her er forenet til Et: Blomst og den blussende Frugt!
Efter Fr. v. Schiller.