Ak paa Gjærdet Pilen tætte Knopper sætter,
Og den unge Pige tæt sin Flætning flætter.
Og hun flætter den med røde Baand og brede,
Derfor vil en Svend om Pigen gjerne bede.
Fire lange Aar han bad, som han formaaede;
Fire korte Dage var de sammen baade.
Fire korte Dage, siden ikke flere;
Da de skiltes begge, saaes de aldrig mere.
Hos sin Moder ligger Pigen død paa Pude,
Ene ligger Svenden død paa Marken ude.
Og for Pigen mange Frænder Bønnen sige,
Og for Svenden mange sorte Krager skrige.
Og, hvor Pigen ligger, klare Taarer rinde;
Og, hvor Svenden ligger, klare Stjerner skinne.
— »Ak, Du gamle Moder, før os sammen begge,
I den samme Grav Du skal os sammen lægge!
Munden imod Munden, Panden imod Panden,
Under Jorden kan vi tale til hinanden!«
Efter det Lillerussiske.