Over Vandet Piletræet
Bøjer sig og hælder,
Over Kinden ned Kosakken
Bittre Taarer fælder.
Hvorfor hælder Piletræet,
Før end Løvet falder?
Hvorfor vil Kosakken græde
I sin Ungdomsalder?
Derfor hælder Piletræet,
At dets Rødder bristed;
Derfor vil Kosakken græde,
At sit Hjem han misted.
Fra Ukràine red Kosakken
Ud mod Tyrker mange,
Mange Tyrker kom imod ham,
Tog ham selv tilfange,
Og en Grav de hastigt grave,
Gjør den til ham rede:
»Plant en Hindbærbusk paa Graven,
Hvor jeg ligger nede!
Hjemmefra en Fugl der flyver,
Flyver allevegne,
Sætter sig i Hindbærbusken,
Synger om Ukràine.«
Efter det Lillerussiske.