Kom, Kjærlighed, jeg glædes ved,
kom ned hos mig at bo!
Paa Bækkens Bund er kølig Fred,
bestandig Fred og Ro.
Kom ned til mig! Hver lille Fisk
skal danse for Dig smukt
i Spring, til glad Du er og frisk
og al din Sorg er slukt.
Kom ned til mig! Paa Bækkens Bund
er Lejet rent og blødt;
saa blund et langt og lifligt Blund,
sov tyst saa svalt og sødt!
Kom, Kjærlighed! Du veed, Du veed,
jeg elsker Dig saa blidt,
saa blidt, som Sol er blank og hed
og Vandet friskt og frit!