Lyd af en Hund, der glammer
bag ved et Led,
ludende Pilestammer
langs Aaens Bred.
En af dem ligger splintret til Ved
væltet og ramt, som kun Lynet rammer.
Bag Regnskyer Solen flammer
og gaar ned.
I Pytter og Vognspor vaade
dens Glans staar rød
som Ild tændt op uden Naade
for Sjæle i Nød.
Af Jordens dunkle, dampende Skjød
stiger et Suk, et Spørgsmaal at raade,
et Suk af uløselig Gaade —
eller Død.