Kongen lader paa Tromme slaa,
at Hoffets Damer forbi skal gaa.
For en af de Damer, han der saae vandre,
glemte den Konge alle de andre.
Og sig mig det, min Marquis, og svar,
kjender du hende, den Lillie klar? —
Vel maatte jeg kjende den Lillie skjære,
hun er mit Liv og min Hustru kjære.
Far vel, min Hustru, far vel, mit Liv,
Fyrsten Dig tager til Slegfredviv.
At al hans Elskov til Dig kan stilles,
maa vi nu bede Farvel og skilles.
Dronningen bandt en Urtekost fin
af røde Roser og hvid Jasmin.
Af den Jasmin og de Roser røde
daanede Damen til Jord og døde.